Servicekonsulent

Har du god service, struktur og godt humør som en del af dit DNA? Så er du måske vores nye Servicekonsulent

Vil du, i tæt samarbejde med Regionskontorets øvrige medarbejdere, kunne excellere i det daglige arbejde med at give vognmænd, chauffører og kunder en god oplevelse, når de træder ind hos os? Kan du godt lide at strukturere opgaver og mindre projekter, og sikre at skibene, der sættes i søen også sejles sikkert i havn? Har du et godt overblik, en god datadisciplin og erfaring med at sætte ting i system? Så kan vi ikke undvære dig på vores vej hos Moove Group.

 

Vi kører kunder fra A til B døgnet rundt. Vi har 1.900 taxier og 500 minibusser på vejene. Vi er godt i gang med en spændende udvikling – og din erfaring og dit engagement skal bidrage til at sikre, at vi fortsætter med speederen i bund. Dantaxi og HB-care er en del af Moove Group-koncernen. Virksomhedens aktiviteter er spredt over flere lokationer i Danmark og lige nu mangler vi en ny kollega til vores afdeling i Aalborg på Indkildevej 6F..

Du har speederen i bund, styr på systemerne og kan godt lide forskellige typer mennesker

Du er en vigtig del af vores Regionskontor, da du er vores ansigt udadtil og en af de første personer man møder, når man træder ind ad døren i vores virksomhed. Det samme gælder når det kommer til telefonen og indbakken, hvor du også vil besvare henvendelser, primært fra vognmænd og chauffører. De opgaver der følger i kølvandet på henvendelserne, er det oftest også dig der løser eller bringer videre til rette sted – således at vi sikrer, at al kontakt ekspederes, spørgsmål besvares og udfordringer løses.

Stillingen kræver at du har et godt hoved, hvor du er opmærksom på aftaler, detaljer og eksekvering samt en vilje til at løse eventuelle problemer med en god blanding af gåpåmod og evnen til at få ting til at lykkes.

 

Opsummeret er dine vigtigste arbejdsområder:

· Være medansvarlig for drifts- og administrative opgaver.

· Drift og servicering af vognmænd pr. telefon og mail og ved desk.

· Styrke og strukturere processer, brugen af systemer og data, herunder lede og drive mindre projekter/opgaver. Et eksempel kunne være optimere brugen og registreringen af vognmands- og chaufførdata.

 

Dit gode humør er din motor

Din hverdag kommer til at bestå af megen kontakt og problemløsning. Vi ser sådan på det, at problemer er til for at løses, og det hjælpes vi naturligvis ad med at gøre.

Din baggrund og erfaring kan være skruet meget forskelligt sammen, men du har helt sikkert erfaring med frontdesk, support eller kundeservice, og ved at det nogle gange kræver lidt ’bredere skuldre’. Du er vant til miljøer med høj hastighed, trives selv med mange kontaktpunkter og synes at diversitet blandt mennesker og på arbejdspladsen er et klart plus.

Din måde at udfylde jobbet på, kommer til at gøre en forskel for os, både ift. de opgaver, vi deler som team, og de opgaver som du bliver ansvarlig for, og som vi gerne vil være bedre til. Vi glæder os meget til at møde vores nye kollega, så hvis ovenstående lyder som et match, så skynd dig.

Du bliver en del af en lille afdeling på tre, som til dagligt har en bred kontaktflade og et godt samarbejde med vores vognmænd, chauffører og kollegaer i resten af organisationen. Vi har et uformelt miljø, godt humør og god kaffe.

Vi er fleksible i forhold til arbejdstiderne, og det er både muligt at blive ansat som deltid- og fuldtidsmedarbejder (minimum 20 timer om ugen) - det vigtigste for os, er at vi finder den rette kandidat.

 

Er du klar til at søge jobbet? 

Tøv ikke med at ty til tasterne og søge jobbet. Har du spørgsmål du ikke finder svaret på i opslaget, er du velkommen til at tage fat i Head of Sales & Partners Mike Petersen på 30226915 eller mp@moovegroup.com.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mike Petersen Head of Sales and Partners
Jobområde: Drift
Stillingstype: Deltid

Om os

Moove Group består i dag af HB-Care/Dantaxi og er Danmarks store mobilitetsvirksomhed indenfor persontransport med bus- og taxidrift som de to vigtigste områder.

Vi er den førende og den største aktør inden for befordring af borgere med særlige behov, herunder handicappede, ældre og skoleelever.

Vi er Danmarks største taxiselskab og tilbyder den bedste taxidækning og korteste fremkørselstid.

Vi har mere end 80 års erfaring i at sikre vores kunder og brugere en tryg og personlig service. Vi er et aktivt led i den kollektive transport, og vores 1.900 taxier og 500 minibusser hjælper udsatte grupper i samfundet til at opnå kontakt med omverdenen. Både lokalt og regionalt gør vi en positiv forskel ved at benytte vores kompetencer inden for avanceret turtildeling med omtanke for mennesker og miljø.

Vi har regional administration i 15 byer fordelt over det meste af landet. Hovedkontoret ligger i Bagsværd ved København. Moove Group ejes af den tysk-svenske kapitalfond Triton.

Moove Group ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Moove Group
Krogshøjvej 49, 2880 Bagsværd
Denmark
CVR nr: 39926598
Powered by Emply