Ledsager til Handicapkørsel i København

Vil du være med til at gøre en forskel og styrke HB-Cares indsats inden for specialtransport?

Vi søger en ledsager/chaufførmedhjælper til vores afdeling i København. Din rute vil primært være i områderne omkring Nørrebro og Brønshøj.

Hos HB-Care bliver du en del af et team bestående af engagerede og dedikerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at sikre tryg og professionel transport af borgere med særlige behov.

Som ledsager/chaufførmedhjælper møder du chaufføren på opsamlingsadressen – det kan være borgerens bopæl, en institution eller et nærmere aftalt sted. Du deltager i en fastlagt tur, hvor der er behov for ekstra støtte og opmærksomhed omkring borgerne.

Arbejdstiden er 20 timer fordelt på hverdage og er delt i to fremmøder på dagen, morgen og eftermiddag. 

Om stillingen: 

  • Morgentur: Du aftaler afhentning med chauffør i Brønshøj, ledsager borgeren til Fensmarkskolen og har derfra fri. 
  • Eftermiddagstur:  Du møder igen på Fensmarkskolen, hvor borgeren afhentes og ledsager til hjemmet i Brønshøj. 

En ledsager skal: 

  • Kunne beherske dansk i skrift og tale
  • Være imødekommende og empatisk
  • Være mødestabil og pligtopfyldende 
  • Have en naturlig omsorg og evne til at skabe tryghed
  • Skal kunne håndtere børn/voksne med specielle udfordringer i hverdagen, det kan være både mentalt og psykisk

 

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da der kan være mange tilgange til stillingen. Vi sørger for at klæde dig godt på med grundig oplæring og relevante kurser.

Der er mulighed for pendlerkort, og tiltrædelse er hurtigst muligt. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Rikke Vestergaard Uddannelses konsulent
Jobområde: HB Care Chauffører
Stillingstype: Deltid

At arbejde i HB-Care

HB-Care er Danmarks førende leverandør af visiteret specialkørsel til kommuner og institutioner.Vi befordrer bl.a. handicappede til skoler og aktivitetscentre, ældre borgere til genoptræning og dagcentre, samt skole- og børnehavebørn med særlige transportbehov.

Med mere end 30 års branche erfaring, har vi fokus på stabil og sikker transport, hvor borgerne oplever en personlig service fra vores knap 500 uddannede chauffører, med dybdegående handicapforståelse, og hvor kommunerne og institutionerne er garanteret en troværdig og seriøs samarbejdspartner.

HB-Care ejes af den tysk-svenske kapitalfond Triton.

I HB-Care arbejder vi målrettet på at være en attraktiv, bæredygtig og inkluderende arbejdsplads, hvor du som medarbejder kan føle dig stolt og engageret.Hvor du har mulighed for at udvikle dig og tage ansvar for vores løbende udvikling. Vi arbejder sammen på tværs af funktioner og faglighed.

Vi ved, at vi ved fælles hjælp og bidrag skaber de bedste resultater. Hos os er tonen uformel. Her er højt til loftet og mod til at flytte baren, når der er behov for det.

Vi er målrettede og fokuserede, når situationen kræver det, og vi husker at grine – hver dag. Det er vigtigt.
HB-Care A/S
Fabriksparken 19-21, 2600 Glostrup
Denmark
CVR-nr: 65864010
Powered by Emply