HB-Care buschauffør Aabenraa

Chauffør med hjertet på rette sted

For borgere med særlige behov, er den daglige transport til og fra skole, genoptræning m.v. helt afgørende for, hvordan hverdagen hænger sammen, I HB-Care er vi stolte af vores chauffører. De gør hverdagen lidt nemmere, ikke kun for borgerne, men også for deres pårørende. Når vi ser glæden og smilet, ved vi, at vi gør en forskel. For os er dét, et meningsfuldt arbejdsliv. Kunne du tænke dig at blive en del af Danmarks bedste chaufførteam og samtidig være en del af noget større? Så er det dig, vi mangler. Din baggrund kan være meget forskelligartet, og hvor du kommer fra, er ikke det vigtige, men det er din lyst til at yde omsorg, der tæller hos os.

Lidt om jobbet

Vi kan garantere dig 30 timer ugentligt. Ofte er der mulighed for flere timer, hvis du er interesseret i det.

Derudover leder vi efter dig der:

  • Har lyst til at gøre en forskel for andre i dit arbejdsliv
  • Er serviceminded og omsorgsfuld
  • Er mødestabil og pligtopfyldende
  • Kan tale, læse og skrive dansk
  • Er i besiddelse af det store erhvervskort til personbefordring
  • Er i besiddelse af EU kvalifikationsbevis
  • Er i besiddelse af det lovpligtige AMU-kursus Befordring af bevægelseshæmmede (BAB). Bemærk, at du skal have BAB 1-3, både 3A og 3B for at arbejde i HB-Care

Mangler du enkelte kurser, fx BAB, tilbyder vi hjælp til dette i forbindelse med din opstart.

Udviklingsmuligheder

Din trivsel og udvikling er vigtig for os. Du får tilknyttet en mentor, som hjælper dig godt i gang. Herudover sørger vi for undervejs i dit arbejdsliv at opkvalificere dine kompetencer løbende gennem vores interne uddannelsesafdeling.
Du vil bl.a. få mulighed for at deltage i kurser indenfor brug af trappemaskine, patientbefordring, køre-hviletid, skadesforebyggelse og mange andre spændende kurser.

Er du interesseret i det er der også mulighed for selv at blive mentor eller udvikle dig videre i vores organisation.

Det praktiske

Vi planlægger faste kørselsruter ud fra, hvor bussen startes, og vi bestræber os på, at du kan tage bussen med hjem såfremt ruten passer.

Som chauffør hos os sikrer vi tryghed i ansættelsen. Din ansættelse er under ordnede forhold efter gældende overenskomst.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist: -
Kontaktperson:
Knud Møller Jensen Uddannelses konsulent
Jobområde: HB Care Chauffører
Stillingstype: 30 timer om ugen

Om os

Moove Group består i dag af HB-Care/Dantaxi og er Danmarks store mobilitetsvirksomhed indenfor persontransport med bus- og taxidrift som de to vigtigste områder.

Vi er den førende og den største aktør inden for befordring af borgere med særlige behov, herunder handicappede, ældre og skoleelever.

Vi er Danmarks største taxiselskab og tilbyder den bedste taxidækning og korteste fremkørselstid.

Vi har mere end 80 års erfaring i at sikre vores kunder og brugere en tryg og personlig service. Vi er et aktivt led i den kollektive transport, og vores 1.900 taxier og 500 minibusser hjælper udsatte grupper i samfundet til at opnå kontakt med omverdenen. Både lokalt og regionalt gør vi en positiv forskel ved at benytte vores kompetencer inden for avanceret turtildeling med omtanke for mennesker og miljø.

Vi har regional administration i 15 byer fordelt over det meste af landet. Hovedkontoret ligger i Bagsværd ved København. Moove Group ejes af den tysk-svenske kapitalfond Triton.

Moove Group ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Moove Group
Krogshøjvej 49, 2880 Bagsværd
Denmark
CVR nr: 39926598
Powered by Emply