Disponent og planlægger Bagsværd

Driftsdisponent og planlægger hos HB-Care

 

Planlægning og service

Hvis det er to ord, du kan sige ja til er vigtigt i dit nye job, så kom bliv vores nye kollega 

HB-Care er den førende leverandør af visiteret specialkørsel til kommuner og institutioner i Danmark, og vi har 450 minibusser på vejene. Vi befordrer bl.a. handicappede borgere til skoler og aktivitetscentre, ældre borgere til genoptræning og dagcentre, samt skole- og børnehavebørn med særlige transportbehov. Kort sagt: vi får menneskers liv til at hænge sammen bedst muligt. 

I HB-Care er vi er i gang med en vild udvikling og søger derfor endnu en driftsdisponent til vores team i Bagsværd. Selvom vi arbejder med planlægning, er ingen dage ens, fordi vi arbejder med mennesker. Vi er i alt 14 disponenter, der er delt op i mindre teams på 3-4 disponenter, som hver især har ansvar for en gruppe institutioner og borgere i tæt dialog med vores chauffører. På den måde sikrer vi et godt samarbejde med fokus på sikkerhed, service og kvalitet hele vejen rundt. Du vil have stor mulighed for at udvikle dig i dit team, og du vil blive oplært i alle arbejdsopgaver inden, vi slipper dig løs på egen hånd. Som driftsdisponent vil du bl.a. arbejde med:

  • Kørselsplanlægning - løbende planlægning og driftsoptimering
  • Indskrivning af kørsel
  • Korrespondancer via mail og telefon med vores borgere, kunder og kolleger
  • Løse de daglige driftsforstyrrelser, der opstår i en travl hverdag
  • Du skal være vores chaufførers ”livline” og i tæt samarbejde, løse akut opståede udfordringer
  • Mandskabsplanlægning
  • Driftsafvikling

 

Planlægning med smil i stemmen (lidt om dig) 

Ud over gode evner indenfor planlægning og service, kræver jobbet som driftsdisponent en rolig og naturlig autoritet. Du skal kunne tale med alle typer af mennesker og skabe gode relationer og bevare roen, også når det brænder på. 

Hvor du kommer fra med din uddannelse eller erfaring er ikke så vigtigt (selvom vi ikke siger nej tak til ansøgere med en baggrund inden for shipping eller disponering). Vi skal nok lære dig det, du skal kunne. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med planlægning og service, og at du er proaktiv og struktureret. Du skal dog have erfaring med Office-pakken, særligt Excel, og du skal også kunne formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk. 

Resultater og samarbejde (lidt om os) 

HB-Care er en del af Moove Group, der, ud over HB-Care også ejer Dantaxi. Vi holder til i Bagsværd i nye lokaler, hvor du både får god kaffe og gode kolleger. Du får et udfordrende job i et godt arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer nytænkning og initiativ. Vi har en konstruktiv indstilling til vores arbejde, hvor vi sammen skal skabe de bedste betingelser for vores borgere. Du kommer til at indgå i et godt team af 14 driftsdisponenter og driftsplanlæggere, hvor godt samarbejde er et must for at få opgaverne løst. I teamet lægger vi vægt på sparring og videndeling, og ikke mindst på at have sjovt sammen.

Vores åbningstid ligger mellem kl. 05.30 til kl. 17.00 mandag til fredag, men dine arbejdstider aftales individuelt. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Derudover kan du efter aftale indgå i en vagtordning hver 8.-9. uge.

Vil du med?

Så send os en ansøgning nu. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du savner svar på nogle spørgsmål. Spørgsmål til stillingen besvares af Regionschef Kenn Laursen på mail kla@moovegroup.com eller mobil 5234 9075.

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Kenn Laursen Regionchef
Jobområde: Drift
Stillingstype: Fuldtid

Om os

Moove Group består i dag af HB-Care/Dantaxi og er Danmarks store mobilitetsvirksomhed indenfor persontransport med bus- og taxidrift som de to vigtigste områder.

Vi er den førende og den største aktør inden for befordring af borgere med særlige behov, herunder handicappede, ældre og skoleelever.

Vi er Danmarks største taxiselskab og tilbyder den bedste taxidækning og korteste fremkørselstid.

Vi har mere end 80 års erfaring i at sikre vores kunder og brugere en tryg og personlig service. Vi er et aktivt led i den kollektive transport, og vores 1.900 taxier og 500 minibusser hjælper udsatte grupper i samfundet til at opnå kontakt med omverdenen. Både lokalt og regionalt gør vi en positiv forskel ved at benytte vores kompetencer inden for avanceret turtildeling med omtanke for mennesker og miljø.

Vi har regional administration i 15 byer fordelt over det meste af landet. Hovedkontoret ligger i Bagsværd ved København. Moove Group ejes af den tysk-svenske kapitalfond Triton.

Moove Group ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Moove Group
Krogshøjvej 49, 2880 Bagsværd
Denmark
CVR nr: 39926598
Powered by Emply